Wednesday, March 11, 2009

Knækket forfjeder på vores Peugeot 307 SW

Ved årsskiftet oplevede vi, at den ene forfjeder på vores 4 år gamle Peugeot 307 SW pludselig knækkede. Det er den hændelse, der er årsagen til denne blogs tilblivelse.

På vej ud af vores indkørsel, lyder et højt knæk/brag. Vi ser først, at venstre forhjul er punkteret. Da vi vil skifte til reservehjul, kan vi desværre konstatere, at problemet er langt større, idet den venstre forfjeder er knækket og har flænset dækket. Vi holder næsten stille, da fjederen knækker. Det er rystende at tænke på konsekvenserne, hvis det var sket 5 minutter senere på motorvejen m.h.t. styreevne, bremseevne, etc.. Vi troede vi havde en nyere familiebil med høj sikkerhed.

Dette medfører en tur ned autohjælp til værksted og en større regning, idet begge fjedre, en tilknyttet arm samt begge dæk skal udskiftes. Vi kontakter efterfølgende Peugeot importøren for at få reparationen dækket af dem. Men efter 2 måneders behandlingstid afviser de at ville yde økonomisk hjælp i denne sag: En forfjeder er en udsat komponent. En knækket fjeder er en uforudset reparation, som desværre kan opstå...

Er det så os, der stiller med urimelige forventninger til importørens kulance ?

Nej, det mener vi ikke.

Citroen har haft en tilsvarende fjederfejl på C2, C3 Picasso og Berlingo. Citroen har j.f. diverse fora betalt for udskiftning af knækkede fjedre og dæk, og har altså også lavet en tilbagekaldelse for montering af et sikringsbeslag.

Peugeot har selv erkendt det samme problem (i 2005) på Partner modellen. Her tales on mangelfuld rustbeskyttelse:
Hvis den har kørt i en årrække under hårde, klimatiske forhold og på dårlige grusveje, kan det øge risikoen for, at fjederen knækker helt nederst. I uheldige tilfælde kan fjederen komme i berøring med fordækket. Der er ikke rapporteret om uheld i Danmark, siger Hanne Sørensen, Peugeots presseafdeling.
Nej, men er det ikke blot et spørgsmål om tid, før der sket en alvorlig ulykke ? Det samme problem forekommer jo på Peugeots andre familiebiler, såsom Peugeot 307.
Rent praktisk bliver der monteret en sikkerhedsskål om bunden af hver fjeder. Den forhindrer, at den skulle kunne punktere et dæk. Hele monteringen tager mindre end en time.

Peugeot 307 er j.f. importøren ikke udstyret med en sådan sikkerhedsskål. Kontrol af fjedre indgår j.f. aut. værksted ikke i Peugeots serviceprogram.

Afvisningen af vores henvendelse skete med følgende begrundelse:
En forfjeder er en af de mest udsatte komponenter i vores biler. Den udsættes dagligt for mangt og meget såsom kulde, varme, salt, vand, grus osv. Såfremt der var tale om en decideret fabrikationsfejl, ville denne være opstået langt tidligere.
Jeg synes de to beskrivelser af det normale danske klima er ret enslydende. Derfor er det påfaldende at Peugeot først bruger en sådan vending til at tilbagekalde ca 10.000 biler og senere bruger en tilsvarende vending til at afvise et eksakt lignende problem på en anden model.

Føler du dig i gode sikre hænder med dine forfjedre fra Peugeot ?
Har de et medansvar, hvis der sker en ulykke ?

Kommenter gerne herunder.

Læs mere om:

28 comments:

  1. Well bare til almindeling oplysning. Jeg har for 3 mdr siden købt en 307sw og dd. er forfjeder knækket mens bilen stod i vaskehal (?). Da jeg kørte ind i hallen var der nul problemer men ved udkørsel lød og føltes det somom højre forbremse hang. Jeg holdt ind og fik bugseret bil til værksted efter fejebladsmanden havde konstateret at højre forfjeder var knækket og stumpen stødte på fælg (og dæk). Kilden til den skrabende lyd var således en knækket forfjeder - æv. Men heldigt det ikke skete 10 min senere på motervejen. Bilen er købt brugt som nævnt for 3 mdr siden men forhandler mener ikke han skal dække for skaden da en fjeder er en sliddel... Så mit råd til 307 ejere køb en fjederskål som foreslået, det sparer jeg ikke for knækkede fjedre men det kan (muligvis) redde jeres liv!!!

    ReplyDelete
  2. Hej Bo,
    Tak for din kommentar. Jamen din oplevelse er jo fuldstændig lig med vores. Heldigt at du også slap for en alvorlig ulykke på motorvejen.

    Jeg kan kun opfordre dig og andre med samme problem til både at skrive her samt rette henvendelse til Peugeot importøren, så de også bliver klar over et mønster i forfjeder problemet på Peugeot 307.

    De mener jo tilsyneladende, at knækkede forfjedre på 307 er ejerens ejet problem og ikke et generelt problem samt ulykkesrisiko på deres populære og "sikre" familiebil: Peugeot 307.

    ReplyDelete
  3. Så skete det også for mig, 18-07-2009.
    Knækket venstra forfjerder på Peugeot 307 SW.
    Heldigvis kørte jeg ikke ret stærkt på pågældende tidspunkt, fjederen kænkkede og punkterede dækket.
    Skal jeg gører mig forhåbning om at Peugeot forhandleren vil dække skaden?

    ReplyDelete
  4. Hej Klaus M,
    Jeg vil gerne høre hvilket svar du fik hos forhandler/importør.

    ReplyDelete
  5. Samme problem her, 16-06-2010. Knækket venstre forfjeder og efterfølgende punktering på landevej med 80 km timen. Bestemt ikke nogen rar oplevelse, men bilen blev ikke ustabil ol. kunne pænt kører ind til siden. Afhentet af fejeblad og er nu på værksted, afventer dommen med spænding..
    mv Munk

    ReplyDelete
  6. Hej
    Jeg skulle lige ud at køre og bum... mens min 307sw (2004) har holdt parkeret i garagen er venstre forfjeder knækket?!

    mvh Jan, aarup

    ReplyDelete
  7. Hej Peter og Jan,
    Tak for jeres kommentarer med info om jeres knækkede forfjedre. Skriv gerne endnu et svar når I har fået svar fra forhandler/importør.
    mvh

    ReplyDelete
  8. Hej
    Har en 307 sw fra 2005, hvor forfjederen i venstre side foran, sprang og punkterede dækket.
    Heldigvis kørte vi kun 80 km.t, men var det motorvej så!!.
    Peugeot værkstedet har ikke nogen kommentar til dette, men bil har også kørt 160000 km.?
    Lars, Hune

    ReplyDelete
  9. Jeg har nu prøvet det 2 gange med 2 forskellige 307 SW for et år siden med firmabilen på motorvejen, hvor jeg lige måtte kure rundt fordi den venstre forfjedre smuttede.. pyha et chok..
    Idag skete det så med min private 307 sw samme årgang.. og kun 4 år gammel...
    Det er da vist på tide at Peugeot indser fejlen ved denne model,, kan se at det er nøjagtig de samme scenarier der går igen i alle indlæg her!
    Min sidste Peugeot !!!

    ReplyDelete
  10. Tak for jeres kommentarer. Bliv endelig ved med at rapportere om lignende oplevelser med jeres 307.

    Er der stadig ingen der har fået denne skade dækket af importøren/forhandleren ?

    ReplyDelete
    Replies
    1. I dag skete det så for mig... 5 år gammel 307 med 80000 km. Højre forfjeder knækket.
      Hvor køber man de skåle når man nu ikke gider bruge et peugeot værksted?

      Delete
    2. Samme hændelse her. Peugeot 307 1,6 T6 HDI fra 2007. Kørt 123.000. Højre forfjeder knækkede med flænget dæk til følge. I øvrigt 5 minutter efter den var købt hos forhandleren!

      Delete
  11. Vi oplevede vores højre forfjeder knækkede og flænsede vores dæk op på indersiden. :-(
    Vi troede også først vi bare var punkteret.

    Vi har købt bilen i Marts 2011 og det her skete i maj. så det røg under garantien ved forhandleren. Forhandleren ville bare kun skifte den ene forfjeder, og sagde det er bare en dårlig undskyldning på mersalg fra peugeot at de vil skifte begge.

    Lige her til aften stødte vi så på et nyt mysterie der hed - ANTIPOLLUTION FAULT .....
    Hmm tænker man så, hva betyder det ? Hva gør vi nu ...??? tja er sgu lidt træt af det og lidt lost.

    ReplyDelete
  12. Mage til vrøvl det Pernille skriver - ikke hendes mening, men hendes oplevelse med værkstedet. Man SKAL da skifte begge fjedre, ligesom man SKAL skifte støddæmpere parvis. En ny og en gammel fjeder har ikke samme fjedervirkning, med uheldige køreegenskaber til følge.Det ved da enhver mekaniker. Så jeg håber for Pernille at hun fik skiftet begge fjedre.

    ReplyDelete
  13. Hej.

    Jeg har købt ny 307 i 2007, samt ny 206 i 2008.
    Jeg har en del erfaring efter 108000 km i 307, samt 80000 km i 206.
    Jeg er lidt tvivlsom om hvorvidt fjedrene i peugeot er ringere end en alm oem. Jeg tvivler på at peugeot laver deres egne fjedre.
    Jeg fik fra ny af sænket min 307. En bagfjeder knækkede efter 70000, venstre forfjeder efter 100000.
    Det var tûv godkendte fjedre!!
    De bagerste dæmpere var helt færdige efter 60000, de foreste var ok efter 100000. Men er skiftet.

    Jeg vil nok generelt anbefale at man retter opmærksomhed på undervognen efter 60000. Det er nok generelt alle bilmærker. Og HELT undgår undervogns vask i vaskehal...

    Jeg har skiftet fjedre til H&R. Pulverlarkeret kvalitet, samt FK dæmpere.

    Peugeot værksteder generelt... de er altså ringe...
    ifg dem... "bagdæmpere".. dem skifter man sjældent...
    "bagtøjsbøsninger"...dem skifter man aldrig.
    Jeg har skiftet begge. Specielt bøsningerne kan give nogle trælse sidevejs bevægelser.
    (Det kalder peugeot korrektioner fra esp systemet. Sludder)

    Baghjuls lejer skiftet. Et defekt. skiftet sammen med de bagerste skiver.

    Det er svært at mærke om de bagerste dæmpere er gået, da der nok er en del dæmpende effekt i undervognen.
    Men med dem i hånden var der ingen dæmpning.

    Skift skift skift:-)

    Jeg kan fortsætte lidt... de foreste stabilisator stænger gået efter det første år... klonk lyde... peugeot kunne ikke regne den ud. Opmærksomhed rettet mod bundskjold.

    Batteri.... køb varta silver...
    Med et ringe batteri kan bilen gå i stå.. samt der kan komme en masse fejl meddelelser..
    Et eldorado af blinkende lys når der skal startes.
    Canbus systemet skal have et batteri der kan holde en ordentlig spænding.
    Desto mere udstyr..(oliefyr...anlæg mv) desto større/bedre batteri. (ikke harald nyborg) Varta-bosch.

    El stik til indsprøjtnings dysser... tag dem af og sikker dig at de er rene... de kan generere en masse støv og dermed får den for ringe forbindelse. Dermed dårlig motorgang. Det er et issue på alle biler...
    HDI SKAL gå blødt, reagere promte når der gasses op, dø promte når nøglen drejes. Det er kun de gamle diesler der kan have et liv lidt ved siden af.

    Det giver et slaraffenland for værksteder til at skifte dimser for mange tusinde kroner. Peugeot vil f.eks ikke udlæse en bsi boks uden at skifte den.
    (De burde ikke have kunder).

    Om peugeot er en god bil.... jeg har kortsluttet et 80 amp batteri!!!! dermed sprunget et hav af sikringer op til 75 amp. ødelagt generator mv....
    Men.... med lidt hjælp..selvfølgelig ikke fra peugeot.. kom alt til at virke efter at alle sikringer var fundet..
    Det er jo fysisk umuligt... så vidt jeg hører kører de franske biler jo med tynde ledninger og bla bla...
    Bosch er bosch, om det er fransk eller tysk..

    Jeg er meget tilfreds med min bil... den kører som ny, da der er skiftet de sliddele der er nødvendige.

    Jeg kan anbefale

    www.oilshop.dk
    hvor du kan få smøremidler til en god pris. Fuchs olie er gigantisk syd for grænsen. Jeg kan kun anbefale det.
    Der er også en program på siden (oilchooser) der kan hjælpe med at finde de rette smøremidler.

    http://www.bildele-online.dk
    Dele til en fantastisk pris. Tysk foretagende (de har også dækonline) fragt 30 kr. Jeg har primært købt FEBI bilstein dele til min.
    Hvis reklamation.. så hentes varen af fragtmand og du får refunderet pengene.

    Alieret med evt automester, eller en mekaniker du har tillid til.... så koster det minimalt at holde bilen.

    FK dæmpere, 30%+ dæmpet.. 700 for et komplet sæt i england...76 kr i fragt..(2 store kasser!!!)
    OG DE virker...

    Jeg er kommet frem til at de sansynligvis er tilsvarende konis de orange. FK er tyske dæmpere lavet i tyskland. Ikke noget kina fis.
    ALternativt er sachs billige hos bildele online.

    Jeg har en 307 2,0 sw hdi griffe. Den bliver ikke skiftet ud. EFter 108000 km, snurer den i motoren som var den ny. Automatgearet går som nyt...(efter mange olie skift).. der er ikke gået en eneste pære i kabinen.

    Mvh Morten

    ReplyDelete
  14. Så kan vi også melde os ind i klubben af Peugeot ejere med knækkede fjedrer. Da vi om morgenen hentede bilen på parkeringspladsen opdagede vi at venstre forfjeder var knækket i løbet af natten. Bilen er netop blevet 4 år og runder snart 80.000 km. Og jeg kan jo læse her at det ikke er usædvanligt. Hvis det er så kendt et problem bør man jo overveje at skifte fjedrene hver 60-80.000 km for at undgå ubehagelige overraskelser. Knap 5.000 kr. løb det op i med uoriginale fjedre og tårnlejer, da det ville tage lang tid at skaffe originale fjedre (måske fordi der knækker så mange rundt omkring). Peugeot mekanikeren havde dog aldrig hørt om knækkede fjedre under normal kørsel - han har åbenbart ikke læst denne blog.

    ReplyDelete
  15. Så skete det også her, med vores Peugeot 307.På vej ud af indkørslen igår.Heldigt med tre børn på bagsædet at det ikke var på motorvej.
    Vi får det lavet hos en mekaniker for 3500 inkl.dæk. Anbefaler I at man får dem til at lave dem fjerderskål i samme omgang?

    ReplyDelete
  16. Jeg må så også melde mig i rækken, som ejer af en Peugeot 307 årgang 2008,registreret i november, kørt 50 tusinde km+,venstre forfjeder sprængtes iforbindelse med vask i min indkørsel( lidt heldig har man vel lov at være).

    Troede at det måske var en sædefjeder,idet jeg var ved at vaske venstre døråbnings karm.Lyden var tydelig genkendelig som en fjeder der sker noget voldsomt ved, men syntes da nok at det var lidt voldsom lyd fra en sædefjeder, hvilket desværre også viste sig ikke at være tilfældet - da øsen skulle rulles ind i carporten, foregik det under jammer og mærkelige lyde fra venstre forhjul, hvor problemet gemte sig i form af en en fjederspids, som ihærdigt forsøgte at flænse dækkets inderside.

    PSA koncernen har et åbenbart problem, det ses tydeligt af samtlige indlæg her.Hvordan kan én af europas største bilfabrikker, lade kunderne stå helt alene med med et så åbenbart oplagt problem? Det er jo helt klart ikke tale et enkeltstående tilfælde, men en række af fuldstændig ens teknisk alvorlige problemer.

    Men nu er det måske tiden, efter mere end 12 forskellige ejerskaber af Peugeot biler, at finde andre græsmarker!

    ReplyDelete
  17. Og så lige den positive.
    Da jeg skulle ud at køre i min 307 SW i lød det meget mærkeligt, det var venstre forfjeder der var knækket og lige skrabte på dækket.
    Dagen før var der intet da jeg parkerede bilen i garagen.
    Falck kom og hentede bilen - falck-manden fortalte han havde hentet en del (307 og Berlingo) med problemet, og det var stort set altid sket når bilerne holdt stille!
    Blev så ringet op fra værkstedet, der - helt på egen foranledning - siger "Da vi kan se dit servicehæfte er fuldt stemplet hos os, får du udskiftet begge forfjedre pr. kulance"
    Det skal lige nævnes, at bilen er 6 år gammel og har kørt godt 140.000 km.
    En tilfreds Peugeot-kunde.

    ReplyDelete
  18. Vores 307 SW fra 2005 har også lige knækket en fjeder foran. Der skete ikke noget men åbentbart normalt kan jeg se. Så er jeg spændt på om 1,6HDI turboproblemet også melder sig...

    ReplyDelete
  19. Jeg har nu knækket en forfjeder for anden gang i min 307 Air Van. Første gang var i 2008 (bilen er fra 2005), mens bilen holdt stille. Der lød et ordentligt brag, da fjederen knækkede, hvorefter fordækket eksploderede. Idag skete det så igen - dog uden at fjederen gled udover skålen. Holdningen hos Peugeot var allerede første gang, at "det er jo en sliddel"...

    ReplyDelete
  20. Jeg sidder strandet i Tyskland efter en knækket fjeder / eksploderet fordæk med 80 kmt i snestorm. En halv time inden kørte jeg 140-150 kmt.... Bilen er en Peugeot 406 på omkring 10 år. Serviceret hos Peugeot årligt af tidligere ejer. Jeg har i de sidste 23 år kørt over en million km i massevis af forskellige biler. Lægger jeg min fars, min brors og vore hustruers erfaringer til dækker det 3-4 millioner km. Ingen af os har været så tæt på en alvorlig ulykkke som dette. Sliddel? Snarere en ligkiste med hjul!!!

    ReplyDelete
  21. Også her med knækket forfjeder i venstre side på min 307 sw 2008 med 174.000 km på klokken. Den har også stået stille natten over. Dækket er helt flænset efter at fjederen gik ind i dækket, da vi var ved at køre baglæns ;(

    ReplyDelete
  22. 2 stk forfjedre knækket efter 168000 KM 1 dæk ødelagt og forklaringen fra forhandler var at det var det kolde vejr -1 grad ha ha hvor stiv har man lov at være det kostede 3719 Dkr at få det lavet så nu har jeg sat den til salg gider den ikke mere farvel Peugeot og andre franske biler

    ReplyDelete
  23. 307 Airvan, fra Juli 2006. KM 78.756. For tre måneder siden kom jeg hjem fra job. To dage efter ville jeg bakke ud. Venstre forfjeder var knækket tre steder (mens den havde stået stille). Vores mekanikker havde hørt om det, men ikke selv set det før nu.

    ReplyDelete
  24. Efterhånden begge forfjedre knækkede.. Dårligt stål ....

    ReplyDelete
  25. Peugeot Partner 2005 - AD 36514
    Knækket forfjeder venstre - i tre stykker......
    - tager bilen på værksted efter påske

    ReplyDelete
  26. Peuget 406. Venstre forfjeder knækket i går mens bilen var parkeret i indkørslen. Begge fjedre skiftet forebyggende for 4 år siden (60-80.000 km).

    ReplyDelete